Der var virkelig gjort et godt stykke arbejde med at holde det hemmeligt for mig. René havde lavet en meget gennemskuelig aftale med mig lørdagen efter. Han havde brugt den samme undskyldning, som jeg havde brugt til hans polterabend. Det var så meningen at jeg skulle tro det var denne lørdag. Videre havde Birgit ringet og hørt om ikke jeg kunne hente Sarah på stationen. Altså super gennemført og jeg blev godt snydt.
Kort efter vi mødtes, gik turen til Kongsholmcentret. Her skulle der skydes under kyndig vejledning af Troels.
Vi fik lov at skyde med både riffel og pistol. Her skyder jeg, og til Seniors store skuffelse er det altså med den såkaldte ”fissestøtte” (tripod/trefod).
Så kom skyderen frem. Her skydes med 9mm. Det er altså et ordentligt knald og man forstår hvorfor den er farlig
Stammens ældre får lige vendt verdenssituationen. Store hjerner tænker ens.
Efter at vi havde fået ramt på gulvet, loftet og lidt af skiverne gik turen hjem til onkel Jan. Her skulle der nydes en dejlig frokost.Her sidder storvildtsjægerne og udveksler røverhistorier.
Smørebrødet var fra Karl Johan – forrygende og sentimentalt. 
Erling havde naturligvis snapsen med, det havde jeg sat næsen op efter :) 
Efter vi havde skændtes færdig om hvem der skulle have steg og hvor mange svær der hørte til hvert stykke gik turen rundt i Albertslund.
Jeg underholdte med gode historier fra mine unge dage – til dem der gad høre…
Efter en dejlig travetur rundt i Legobyen fandt vi et vandhul (Skuret). Her kunne vi få ”lidt” at styrke os på.
Lidt billard blev det da også til…
Indtil Skurets stamgæster skulle bruge bordet.
Da stemmebåndet var blevet smurt, var det blevet mørkt. Før turen gik hjem til Werner var vi nød til at orienterer os.
Vel ankomne hos Werner, kunne vi hvile ørerne og slappe lidt af inden maden.
Lasse lærte Erling at kaste håndtegn – en stor fordel når man bevæger sig i forstæderne.
De tre musketerer huserede i køkkenet.
Det endte med et lækkert måltid, som også var tiltrængt.
En fredelig stemning bredte sig omkring borderne.
De tre musketerer huserede i køkkenet.Det endte med et lækkert måltid, som også var tiltrængt.En fredelig stemning bredte sig omkring borderne.Efter maden (og et lille hvil) satte vi nye standarder for pinlig opførsel…
Og her kunne alle være med.
René spillede op.
Werner satte ikke sit lys under en skæppe.
Til sidst var det på tide at tage kompasset frem…
Og finde hjem.
Det var en forrygende aften - stor tak til alle der var med.
